Tinas ordbog
Her er min egen ordbog, som udfoldede sig mens jeg skrev speciale i sommeren 2007. Jeg håber at der er andre stemmenørder end mig der kan få fornøjelse af den. Du er velkommen til at kontakte mig hvis der er fejl eller mangler.
A
Abdomen: Underlivet (adskilles fra thorax (brystkassen) af diafragma)
Abduktion: Åbning af stemmeridsen (bevægelse af et legeme ud fra dets midterlinje)
Adduktion: Stemmelæbelukke (bevægelse af et legeme mod dets midterlinje)
Afoni: Stemmeløshed, manglende evne til at frembringe lyd med stemmelæberne
Alveoler: luftceller i lungerne, hvor der udskilles kuldioxid og optages ilt
Anatomi: Læren om legemets opbygning
Angina: Halsbetændelse
Antagonister: Muskler der modarbejder, bremser og regulerer synegisterne for at opretholde sikkerhed og balance.
ANS: Det autonome nervesystem. De dele af nervesystemet, der ikke er underlagt viljen; inddeles i det parasympatiske og det sympatiske nervesystem.
Apex: (den øverste spids på tudbruskene) peger opad og lidt bagud
Axon: Udløber fra nervecelle, der leder elektriske impulser væk fra neuronets centrale del (output). Kun et axon til hver nervecelle.
B
C
Cartilago arytenoidea: Tudbrusken (en parret brusk) er pyramideformet med tre spidser: apex, processus muscularis og processus vocalis. Se også Tudbrusk
Cartilago cricoidea: Ringbrusken, en rund brusk der ligger under skjoldbrusken og er med til at danne strubens bagvæg (lamina).
Cartilago epiglottica: Strubelåget, der er ”hæftet” med et stærkt ledbånd (ligamentum) på skjoldbrusken og ligger op bag ved tungebenet til tungeroden (er også hæftet på tungebenet.
Cartilago thyroidea: Skjoldbrusken, der danner skjold for stemmeridsen og består af to plader (laminae)
Caudal inferior: Bevægelsesretning ned mod halebenet
Claviculae: Nøglebenene
CNS: Det centrale nervesystem (hjernen og rygmarven)
Constrictor-inferior: den nederste (tykkeste og stærkeste) af de 3 svælgsnører. Udspringer fra ring- og skjoldbrusk og mødes og hæfter på svælgets bagkant. Aktivering kan medføre kunstig kompression og uhensigtsmæssig støtte ved mangelfuld adduktion i stemmelæberne.
Conus elasticus: (indre strubemembran) Tyk, kegleformet membran, der forbinder ringbrusk, skjoldbrusk og tudbruske. Opad er der to frie kanter: ligamenta vocalia, der udgør den elastiske del af selve stemmelæberne: plicae vocalis
Cornua superiora et inferiora: De øvre og nedre skjoldbruskhorn (bagerst på skjoldbrusken). De øvre er længst og står i forbindelse med tungebenet.
Costae: Ribben
Cranialt superior: Bevægelsesretning op mod kraniet
D
Dendrit: Udløber fra nerveceller, der leder elektriske impulser ind mod neuronets centrale del (input). Mange til hver enkelt nervecelle.
Diafragma: (inspiration, primær) Mellemgulvsmusklen
Diplofoni: Dobbelt stemme, tvetonig stemme
Dorsal posterior: Bevægelsesretning bort fra bugen bagud mod ryggen
Dysfoni: Hæshed, taleforstyrrelse med udspring i stemmelæberne.
E
Ekstrapyramidale nervesystem: “Det indirekte nervesystem” under CNS. Det nervesystem hvor igennem styring af den ubevidste motorik finder sted. (bevægelser der er blevet ”automatiseret” og er overgået fra det pyramidale nervesystem). Alle de motoriske elementer i det ekstrapyramidale nervesystem kan ”hentes frem” og blive bevidstgjort, og dermed underlagt det pyramidale nervesystem igen.
F
Fonasteni: Stemmetræthed. Et ”paraply-ord” for insufficiens eller mangelfuldt lukke i strubemuskulaturen, hvis auditive virkninger søges kompenseret gennem en aktivitet i strubens ydre muskulatur. Fonasteni opstår som ofte i situationer, hvor der er ubalance mellem lufttryk og modstand.
Fysiologi: Læren om livsfunktionerne.
G
Ganglier: Ophobninger af nervecellekroppe / nerveknudepunkter i det perifere nervesystem, der bl.a. løber langs rygsøjlen. (den sympatiske grænsestreng
Glat muskulatur: Glat muskulatur uden tværgående bånd (som i den tværstribede muskulatur). Findes bl.a. i indvoldsmusklerne (mavesæk, blodårer) og nogle steder i luftvejene, samt i huden. Den glatte muskulatur er uden for viljens herredømme.
Gliaceller: Støtteceller i nervesystemet. Beskytter, limer og sørger for mad til hjernecellerne.
H
Hyperton: Overspændt muskulatur
Hypothalamus: Den nederste del af mellemhjernen, hvor der dannes forbindelse mellem hjernen (CNS) og hypofysen, der er det endokrine systems vigtigste hormonkirtel.
Hypoton: Underspændt muskulatur
I
Indre spænder: De to stemmelæbemuskler (m. internus og m. externus
Insufficiens: Utilstrækkelig funktion (af et organ)
J
K
Kaudal inferior: Bevægelsesretning ned mod halebenet
Kranialt superior: Bevægelsesretning op mod kraniet
L
Larynx: Struben
Lateral: Bevægelsesretning bort fra midten og ud mod siden
Lateralis: forkortelse for m. crico-arytenoideus lataralis
Laryngit: Krampagtig lukning af struben (og medfølgende kompensationsspændinger)
Ligamenta vocalia: Den elastiske del af stemmelæberne. (oversiden af membranen conus elastcus)
Limbiske system: Fællesbetegnelse for nogle strukturer i hjernen, der ligger lige under hjernebarken. Områderne har først og fremmest betydning for følelsesmæssige reaktioner og hukommelse. Når LS aktiveres, sætter det en række følelsesmæssige reaktioner i gang, bl.a. via det autonome nervesystem og hormonsystemet.
M
Medial: Bevægelsesretning fra siden og ind mod midten.
Mediastinum: Rummet ml. lungerne (hvor hjertet, de store blodkar og spiserøret er)
Membrana thyreohyoidea: Den ydre strubemembran (den vigtigste) Løber mellem skjoldbrusken og tungebenet
Motoriske nerver: Nerver, der leder impulser fra CNS til PNS
m. cricothyreodeus: Muskel ml. ring- og skjoldbrusk
m. cricoarytenoideus lataralis: Forreste muskel ml. ring- og tudbrusk, længdespænder
m. crico-arytenoideus posterior: Den bagerste muskel ml. ring- og tudbrusk. Den eneste muskel i struben, hvis funktioner at åben, frem for at lukke.
m. externus (thyreoaryteniodeus): Den ydre stemmelæbemuskel.
m. internus (thyreoaryteniodeus): Den indre stemmelæbemuskel, også betegnet m. vocalis
m. hyo-glossus: Tungemuskel, der udspringer fra tungebenet og hæfter på den bagerste del af tungens sider.
m. omo-hyoideus: flad “vinklet” muskel der ligger lige bag m. sterno-hyoideus, udspringer ved ”nøglebenet” og hæfter ved tungebenet
m. sterno-hyoideus: Ydre stubemuskel.
m. sterno-thyreoideus: Ydre strubemuskel, en flad smal muskel der ligger på overfladen af halsen fortil, udspringer fra øverste del af brystbenet og hæfter på tungebenet.
m. stylo-hyoideus: Ydre strubemuskel, en lille slank muskel der går fra øret og hæfter på tungebenet.
m. stylo-glossus: Tungemuskel, lille muskel der udspringer ved øret og hæfter omtrent samme sted, bagerst på tungens sider, som m. hyo-glossus.
m. stylo-pharyngeus (svælg muskel): en slank muskel der udspringer ved bag øret og hæfter på ydersiden af skjoldbrusken.
m. (arytenoideus) transversus: Den lige tudbrusk muskel. (Når den trækker sig sammen trækker den tudbruskene mod hinanden)
M. erector spinae: (inspiration, sekundær) Lang, stærk holdningsmuskel, der strækker ryggen.
M. latissimus dorsi: (inspiration, sekundær) Stor, flad rygmuskel
M. obliquus externus abdominis: (eksspiration) De ydre skrå mavemuskler
M. obliquus internus abdominis: (eksspiration) De indre skrå mavemuskler
M. pectoralis major: (inspiration, sekundær) Den store brystmuskel
M. pectoralis minor: (inspiration, sekundær) Den lille brystmuskel, liggende under M. Pectoralis major.
M. qvadratus lumborum: (eksspiration) ”lændemuskel”, der hæfter på hoftebenskammen og de nederste ribben.
M. rectus abdominis: (eksspiration) Den lige mavemuskel (”sixpack”)
M. scalenus: (inspiration, sekundær) De tre muskler på siden af halsen, der udspringer fra halshvirvlerne og hæfter på de to øverste ribben
M. serratus anterior: (inspiration, sekundær) Den store takkede ribbensmuskel på brystkassens sidevæg
M. serratus posterior-inferior: (eksspiration) Den nedre takkede ribbensmuskel, der hæfter på de to nederste brysthvirvler og de to øverste lændehvirvler (på ryggen)
M. serratus posterior-superior: (inspiration, sekundær) Den øvre takkede ribbensmuskel, der hæfter på de nederste halshvirvler og de øverste brysthvirvler (på ryggen).
M. sternocleidomastoideus: (inspiration, sekundær) Muskel på siden af halsen, der udspringer fra den øverste del af brystbenet og nøglebenet og hæfter på ”knuden” bag øret.
M. subclavius: (inspiration, sekundær) Lille muskel, der hæfter på det øverste ribben og nøglebenet
M. transversus abdominis: (eksspiration) Bred ”bælte” muskel, der ligger som fjerde lag under der andre mavemuskler (lige mave-, de lige og de skrå mavemuskler), og løber hele vejen rundt ”om livet”
M. transversus thoracis: (eksspiration) Små muskler der hæfter på den nederste del af brystbenet og op på de ovenfor liggende ribbensbruske (ribben
MM intercostales externi: (inspiration, primær) De ydre ribbensmuskler
MM interostales interni: (eksspiration) De indre ribbensmuskler
MM levatores costarum: (inspiration, sekundær) 12 små muskler, der sidder mellem ribbenene på ryggen.
MM subcostales: små ribbensmuskelfibre
N
Nerveimpulser: Elektriske signaler, der udgør kommunikationen i nervesystemerne.
Neuron: En nervecelle
Neurotransmitter: Et kemisk transportstof der virker som signalleder - for de elektriske impulser - over synapsekløften. Neurotransmitter kan bl.a. være bl.a. dopamin, serotonin, adrenalin og noradrenalin.
O
Overkompression: Kan give en hæs/hviske blandet stemme, der kan lyde grov og hårdt komprimeret.
Os hyoideum: Tungebenet, en hesteskoformet brusk der ligger over struben.
P
Parasympatiske nervesystem: ”Bremsen”/afspænder i det autonome nervesystem (ANS)
Pleura: den elastiske lungehinde (ligger dobbelt)
Pleurarummet: Rummet mellem lungerne (trykket er mindre end det atmosfæriske, så lungerne altid forbliver udspilet)
Plicae vocales: stemmelæberne
PNS: Det perifere nervesystem
Primær tone: Lyden fra stemmelæberne (lige over) uden ”farvning” i ansatsrøret
Processus mastoideus: Lille (vortelignende) fremspring bag øret.
Processus muscularis: (muskeltappen på tudbruskene), peger ud mod skjoldbruskens indervæg og bagud.
Processus vocalis: (stemmetappen på tudbruskene) Peger ind mod ringbruskens midte og lidt nedad og strækker sig fra tudbrusken til skjoldbrusken og danner fæste for selve stemmelæberne.
Pulmones: Lunger (Pulmo = ental)
Pyramidale nervesystem: “Det direkte nervesystem”. Det nervesystem hvor igennem styring af den bevidste, viljesmæssige kontrol af fin og grovmotorik finder sted. (når bevægelserne ”automatiseres” overgår de til det ekstrapyramidale nervesystem)
Q
R
Residualluft: Den mængde luft der ikke kan tømmes ud af lungerne pga. undertrykket i pleurarummet.
Respiration: en ind- og en udånding (inspiration og expiration)
S
Scapula: Skulderbladet
Sensitive nerver: Nerver, der leder impulser fra PNS til CNS
Soma (cellebiologi): Cellekrop (cellekerne, cytoplasma + cellemembran)
Sternum: Brystbenet
Superficiel: I overfladen af et legeme, overfladisk
Sympatiske nervesystem: ”Speederen”/aktiverer i det autonome nervesystem (ANS)
Synegister: Muskler der arbejder sammen for at opnå en ønsket bevægelse
Synaps (synapsekløften): Kontaktpunkt (en lille kløft) mellem axon og dendrit, hvor de elektriske impulser kort omdannes til neurotransmittere.
T
Thorax: Brystkasse (adskilles fra abdomen af diaphragma)
Thyreodea: Skjoldbruskkirtlen
Trachea: Luftrøret
Transmitter / transmitterstoffer: Se Neurotransmitter
Tudbruskenes (cartilago arytenoidea) bevægelser bestemmer stemmeridsens åbningsgrad. En bevægelse indad medfører lukning af stemmeridsen (spidsen af stemmetapperne lukkes og tudbruskene trækkes sammen ved deres basis) og en bevægelse udad medfører åbning af stemmeridsen. Når tudbruskene ikke kan samles under fonation står hviskeridsen åben, det der bl.a. også kaldes ”mutationstrekanten”.
Tværstribet muskulatur: Muskler der består af lange fibre, der krydses regelmæssigt af tværgående bånd. Denne type muskulatur findes i alle skeletmuskler og i hudmusklerne i ansigtet. Er - i modsætning til den glatte muskulatur - under viljens herredømme.
U
V
Ventral anterior: Bevægelsesretning bort fra ryggen frem mod bugen.
Vitalkapaciteten: Den mængde luft der kommer ind i lungerne fra den yderste udåndingsstilling til den yderste indåndingsstilling.
Y
Ydre spænder: Ring- skjoldbrusk musklen (m. cricothyreodeus)
